Søg i denne blog

onsdag den 11. december 2013

Design af gamle teaktræsstole

Hej Allesammen!

Her fornylig har jeg haft et lille projekt i gang, jeg har nemlig været oppe min mine bedsteforældres gamle hus for at lede efter nogle ting, som jeg kunne bruge. Jeg fandt 2 teaktræsstole, som jeg syntes havde et flot stel, men på trods af de er omkring 50 år gamle, er de altså blevet lidt slidte med årene. 
Jeg bestemte mig alligevel for at tage dem med hjem, og siden har jeg lavet dem så gode som nye igen! 

Her kommer lidt før- og efterbilleder: 

Før:


Efter: 


Jeg er selv rigtig tilfreds med dem:-) 

Håber i kan lide dem, hvis i har nogle spørgsmål, med hensyn til de ting jeg har brugt til stolen, må i hellere end gerne skrive en kommentar til indlægget!

Knus Trine<3

Hjemmelavede flødeboller i stor stil <3


Hej Allesammen! 

Som i nok har regnet ud, elsker jeg at lave kager og søde sager!
Her fornylig har jeg lavet flødeboller, 2 gange. Jeg har lavet lidt forskellige bl.a med lakridsskum, hindbærskum, citronskum og almindeligt skum.
Flødeboller er faktisk en af de ting, jeg har lavet flest gange, det er nemlig super hyggeligt, specielt hvis man laver det sammen med andre! 
Håber i har mod på at prøve dem, de klart anbefales! 

Her kommer opskriften: 
Ingredienser til 16-18 stk. til grundopskriften: 

125 g. Marcipan 
200 g. Chokolade ( lys, mørk eller hvid )
80 g. Sukker 
40 g. Druesukker
1/4 dl. Vand 
50 g. Æggehvider 

Tilsæt lidt smag: 
Man kan vælge at tilsætte lidt smag til enten skummen, eller ved hjælp af pynt til flødebollerne.

Jeg har lavet nogle med lakridsskum:
Til dem har jeg bare hældt lakridspulver i skummen indtil, jeg synes det smagte af nok! Jeg har også kommet lakrids pulver på toppen. Dette er mine yndlings!

Jeg har lavet nogle med hindbærskum: 
Til dem lavede vi hindbærpure, men de mislykkedes, da vi fandt ud af, at man skulle bruge farve med hindbærsmag. Sådan nogle dråber man også bruger til at lave bolcher med. Det kan købes i panduro. Det gode ved det, er at der kun skal få dråber i, og det gør derfor ikke skummen tynd, ligesom tilsætning af hindbærpure. På toppen af disse kom vi frysetørrede hindbær.

Derudover har jeg lavet flødeboller med citronskum: 
Vi pressede bare en citron, og kom citronsaften i, efter hvor meget smag vi ville have. Vi kom også gul frugtfarve i, for at give en fornemmelse af citron, når man skar flødeboller op. De blev super gode. 
På toppen af disse kom vi frysetørrede hindbær:-) 

Her kommer fremgangsmåden til grundopskriften: 
 
1. Rul marcipanen til en aflang pølse, hvis den ikke allerede er det i forvejen. Skær derefter bunden med en tykkelse på omkring 3 mm. Så skal de lægges på en bageplade og i ovnen, i omkring 6 min. Ved 180 grader. Pas på de ikke bliver for sprøde, de skal kun lige være gyldne.

2. Bring sukker, druesukker og vand i kog   i 4-5 min. Det er vigtigt, at massen ikke får for lidt eller for meget! Derfor er det rigtig godt, at bruge et termometer, temperaturen skal nemlig vise 117 grader!

3. Pisk æggehviderne stive, og pisk derefter langsomt sukkermassen i. Pisk fortsat i 10-15 min. Indtil massen er meget stiv! ( Så smager du det evt. til med, lakridspulver, hindbærsmag eller citronsaft )
Kom skummen i en fast sprøjtepose, og sprøjt de små toppe på marcipanbundene. 
De må derefter gerne køle af i enten køleskab eller fryser i omkring 15 min. så overfladen er let frossen. Det gør det nemmere at komme chokolade på!

4. Hak alt chokoladen, og smelt halvdelen over vandbad. Tag chokoladen af varmen, og kom den anden halvdel i. Det skal smelte i den varme chokolade. 
Overtræk derefter flødebollerne med chokoladen. Find den måde du synes er bedst.

Jeg sætter min flødeboller op på en spatel, som jeg holder over chokoladen, og hælder chokolade ned over med en ske. Skraber derefter det resterende ned i chokoladeskålen, og placerer flødeboller på en ny bageplade med bagepapir. 

5. Så skal de bare have lov til at stivne et koldt sted. ( køleskabet eller udenfor, hvis der er koldt )


Her kommer lidt billeder: 

Bundene:

Skummen kommes på:

Chokoladen smeltes: 

Med lakridsskum:
 
Med hindbærskum:

Med citronskum:


Overtrækningsprocessen: 

En overtrukket flødeboller med hindbærskum: 

En hvid med lakridsskum, skåret op: 

Med hindbærskum (venstre) og lakridsskum (højre):


De blev allesammen supergode, så håber i har mod på at prøve!

Knus Trine<3